Kamera til traktor

Når du gerne vil montere et kamera på din traktor, er der flere forskellige valgmuligheder, der skal overvejes. Først og fremmest er det væsentligt at tænke på, om dit kamera system til traktoren skal være trådløst eller der skal føres kabler. Der er naturligvis fordele og ulempler ved begge typer system. Med et trådløst system kan du opnår en større fleksibilitet ved skift mellem forskellige redskaber eller påhængsvogne. Med et kabelført system får du typisk et mere stabilt system og prisen er lidt lavere.

Både trådløse kamerasystemer og kabelførte kan leveres med mere end et kamera. Det kan være praktisk at have ét kamera fastmonteret på traktoren og flere kameraer monteret på hver sit redskab eller vogn. Når du har valgt et bakkamera-sæt til mere end ét kamera, kan der som hovedregel være tilsluttet fire kameraer i alt. Det gælder både for trådløse systemer og kabelførte. Monitoren er i mange tilfælde en type, der understøtter quad- eller split-visning. Dvs. du kan vælge at se to eller fire kameraer på ét skærmbillede.

Når du anvender visning af flere kameraer på én gang, kan du udnytte trigger-ledningerne til at lave automatisk skift til ét kamera i fuldskærm, når der kommer positiv spænding ind på en af triggerledningerne. Denne funktion kan især være nyttig, hvis man har et højresvingskamera, der skal aktiveres, når blinklyset ti højre side tændes. Det kan også anvendes, når man sætter i bakgear til aktivering af det bagudvendte kamera. Der findes naturligvis også mulighed for at aktivere de enkelte kameraindgange manuelt på monitorens knapper, mens man sidder i traktoren.

Kameraerne der kan monteres på traktor er beregnet til både 12 volt og 24 volt, fordi de skal kunne bruges både flere forskellige slags køretøjer - herunder traktorer og andre landbrugsmaskiner, der har 12 volt el-anlæg. Hvis du har valgt et kabelført system med 4-pol kabler, vil kameraerne blive forsynet med strøm fra monitoren gennem det samme kabel, som leverer videobilledet til monitoren. Dermed slipper du for at skulle trække strøm fra traktoren til det enkelte bakkamera. De kabelførte systemer kan udvides med et trailer-sammenkoblingssæt. Der fastmonteres en konsol og et multistik på traktoren og kablerne tilsluttes monitoren i førerhuset. På samme måde monteres en konsol og et multistik på redskabet eller vognen og kablerne føres til kameraerne. Når vognen eller redskabet skal kobles på traktoren, sættes et spiralkabel med kraftige multistik på hver sin konsol på henholdsvis traktor og vogn. Så kan du hurtigt få billede fra kameraerne på skærmen i traktoren ved sammenkoblinger.

Det siger næsten sig selv at et kamera til en traktor skal være robust og kunne fungere i alt slags vejr. Derfor er alle kameraerne naturligvis vandtætte og kan klare at blive vasket med en kraftig vandstråle. De er også funktionsdygtige i både frostvejr og på en varm sommerdag. Vandtætheden måles efter IP-kapslingsklasse, hvor IP69K er den højeste tæthed. Vores bedste bakkameraer har denne højeste IP-tæthed og nogle af vores kameraer til traktor er endda udstyret med indbygget varmelegeme, så der ikke opstår store temperaturudsving i kameraerne. Dermed reduceres risikoen for kondens, der kan give et lidt sløret billede indtil kondensen er forsvundet. Kameraernes kraftige kabinet gør dem ekstra robuste og de kan bedre modstå vibrationer og lettere knubs. De trådløse kameraer til traktor har en udvendig antenne monteres for at give et bedre signal. Disse antenner kan man risikere at knække, hvis de sidder på en udsat position. Derfor fører vi også reserveantenner, som nemt kan skiftes, hvis uheldet skulle være ude. Vi anbefaler naturligvis at man tager højde for dette ved montering af kameraer på traktoren, så antennerne ikke så nemt bliver udsat for kollisioner eller slag og knubs.

Flere moderne traktorer har i forvejen en monitor i førerhuset, som kan udnyttes til at tilslutte kameraer. Hvis der er en kameraindgang, er det væsentligt at vide, om monitoren understøtter det samme TV-signal som kameraet leverer. De mest almindelige TV-signal typer er PAL og NTSC. Nogle monitors har en auto-funktion, så de tilpasser sig signalet - uanset om det er PAL eller NTSC. Vores kameraer er som udgangspnkt med PAL-signal, som er den europæiske standard - men vi kan også levere kameraer med NTSC-signal, hvis din monitor i traktoren kun kan fremvise NTSC. Den nyeste tendens er signaltypen AHD, som er et HD-signal - dvs. en højere opløsning end de traditionelle TV-systemer. Med AHD kan man opnå et meget mere tydeligt og detaljeret billede på traktorens kamerasystem.

Både de trådløse kameraer til traktor og kabelførte systemer kan leveres med forskellige størrelser skærme. Når du kun skal se ét kamerabillede ad gangen, vil 7 tommer skærmene være tilstrækkelig størrelse for de fleste. Men hvis du har et kamerasystem med flere kameraer og hvis de skal vises samtidigt, er det en fordel med en skærm, der har et 9 tommer mål, så de enkelte kameraes billeder ikke bliver for små. Størrelsen på skærmen måles diagonalt fra hjørne til hjøne. En 7 tommer skærm måler ca. 18x10 cm og en 9 tommer skærm har et aktivt billedeareal på ca. 20 x 11 cm.