CCTV overvågningens mange muligheder og overvejelser
Når du skal vælge et overvågningskamera skal du først tage stilling til, hvilket formål der er med din specifikke overvågning. Det er vigtigt, at kameraet har de nødvendige funktioner, da selv det bedste udstyr kan være værdiløst, hvis det er anvendt eller opsat forkert.
Ved valg af CCTV overvågning skal du desuden tage højde for de omgivelser, som kameraet skal installeres i. Hos Specialkamera.dk har vi både udendørs og indendørs CCTV overvågning og søger du eksempelvis et kamera til overvågning udendørs, er det vigtigt, at du også vælger et udendørs overvågningskamera. Disse kan holde til regn og andre vejrforhold, som et indendørs kamera ikke kan hamle op med. Derfor kan du naturligvis ikke bruge et indendørs overvågningskamera udenfor, men du kan derimod sagtens benytte et udendørs kamera til indendørs overvågning.
Trådløs CCTV overvågning
Når du skal opsætte et moderne CCTV anlæg, kan du med fordel overveje et af de populære trådløse systemer. Disse fås både i wi-fi udgaver og i lukkede systemer, der ikke anvender et eksisterende wi-fi. De fleste kameraer til CCTV overvågning kan opsættes på få minutter og du vil straks være opkoblet enten i et lukket system eller trådløst online med en app på din smartphone eller tablet.
ABUS leverer et trådløst overvågningssæt med et kamera og optagerboks til både indendørs og udendørs brug. Dette overvågningssæt kan netop anvendes som et lukket trådløst system uafhængig af andre systemer eller med adgang fra en app på smartphone via internettet. Med dette CCTV overvågningssystem har du mulighed for at tilslutte op til fire kameraer til denne ene optagerboks og dermed udvide dit overvågningssystem, hvis der efterhånden skulle blive behov for det.
Hvis du har brug for en nem og enkel løsning, kan det også være en mulighed at installere et jagtkamera som overvågningskamera. Dermed får du et batteridrevet kamera, der kan placeres stort set overalt.
Lovlig anvendelse
Du må overvåge din egen ejendom. Du må ikke tv-overvåge gade, vej eller fortov, og kameraet må ikke pege ind over naboens grund. Overvåger du et sted med almindelig adgang eller en arbejdsplads, skal du skilte tydeligt. Optagelser må som udgangspunkt højst gemmes i 30 dage. Læs mere om lovlig brug af overvågningsudstyr.