Dag-til-dag levering af lagervarer
14 dages fortrydelsesret**
Gratis fragt over 500 DKK*

Vildtkamera med SIM kort

MMS eller e-mail fra vildtkamera med SIM-kort

Mange brugere af vildtkameraer har ikke nem adgang til at tjekke billederne, der bliver optaget på hukommelseskortet, der sidder i kameraet. Derfor kan det være en stor fordel at have et vildtkamera med SIM-kort, som kan sende fotos til dig på din mobiltelefon eller til e-mail. Denne type vildtkamera tager foto, når der registreres bevægelse og sender umiddelbart derefter foto via SIM-kortet på mobilnetværket til enten MMS (fotobesked) til din mobiltelefon eller til e-mail.

Kameraet har et indbygget modul, der svarer til en mobiltelefon, som gør transmissionen mulig. MMS-modulet kan enten være baseret på 2G, 3G, 4G eller flere typer mobilnetværk.

Fjernstyring af vildtkameraet med SMS

For at kameraet kan sende MMS, er brug for at have et tele-abonnement, som jo medfører at man får udleveret et SIM-kort. Vi forhandler et abonnement, som indeholder en pulje på 5000 MMS beskeder pr. måned. Dette SIM-kort er særlig velegnet til at sende MMS med vildtkameraer eller andre lignende overvågningskameraer. Nogle af kameraerne understøtter to-vejs kommunikation. Det betyder, at du kan sende SMS-tekster som kommandoer til kameraet. Det giver dig mulighed for at fjernstyre nogle af kameraets funktioner.

En af de nyttige funktioner er, at du kan rekvirere et foto fra kameraet her og nu - uanset om der er bevægelse. På denne måde kan du bruge kameraet til at tjekke et område, der ligger langt væk og få bevis for at alt ser normalt ud. Du får en meget bredere anvendelse med vildtkameraet, når det kan sende fotos direkte til dig. Det kan både gøre gavn som et kamera, der holder øje med vildt i naturen, men også i høj grad som et overvågningskamera på fx byggepladser eller andre steder, hvor der er brug for nem og hurtigt overvågning eller foto-alarm.