Først det store billede: Hvad gælder hvor?
I Danmark sætter tv-overvågningsloven blandt andet grænser for hvor privatpersoner og organisationer må overvåge, krav om skiltning visse steder og regler for sletning og videregivelse. Udgangspunktet er, at private ikke må filme områder med almindelig færdsel – gade, vej, plads, fortov osv. – medmindre der er en særlig hjemmel/tilladelse. Til gengæld må man gerne overvåge egen matrikel. Samtidig gælder GDPR/databeskyttelsesloven, hvis der behandles personoplysninger (billeder af identificerbare personer), med krav om lovligt grundlag, gennemsigtighed, dataminimering m.v. (Retsinformation, datatilsynet.dk)
Et vigtigt EU-princip er “husholdningsundtagelsen”: Ren privat/familiær brug falder normalt uden for GDPR. Men undtagelsen ophører, hvis kameraet rækker ud over det private område – fx ud på fortovet. Det slog EU-Domstolen fast i den såkaldte Ryneš-dom: En privat husstand, der også filmer offentlig sti, er ikke længere omfattet af undtagelsen, og GDPR gælder dermed fuldt ud. (eur-lex.europa.eu)
Overvågning ved privat bolig: sådan trækker du den rigtige grænse
Som husejer eller lejer må du typisk overvåge indkørsel, have, terrasse, carport og facade – altså områder, du råder over. Kernen er indretning: Vinklen skal afskærme naboens grund og ikke række ud på vej og fortov. Moderne kameraer til videoovervågning hjælper dig på vej med privatlivszoner (privacy masks), så billedfelter mod fx naboens indkørsel sløres permanent. Overvågningen bør have et sagligt formål (typisk kriminalitetsforebyggelse), og du bør løbende vurdere, om den er nødvendig og rimelig i forhold til formålet (proportionalitet).
Bemærk nuancen om skiltning: Tv-overvågningslovens særskilte skiltningkrav retter sig mod steder med almindelig adgang og arbejdspladser – en privat have med begrænset adgang er som udgangspunkt ikke omfattet. Men hvis din overvågning reelt rammer personer uden for husstanden (fx postbud, håndværkere, gæster, forbipasserende) og GDPR gælder, har du en oplysningspligt efter GDPR (identitet på dataansvarlig, formål, slettefrister m.m.). Det kan løses praktisk via skilt ved indgangen og en kort privatlivstekst. (Retsinformation)
Opbevaringstid: Optagelser fra tv-overvågning med kriminalitetsforebyggende formål skal som hovedregel slettes senest efter 30 dage. Der er snævre undtagelser, fx ved en konkret politianmeldelse eller verserende tvist – og kun for de relevante klip/personer. I andre, ikke-kriminalitetsforebyggende sammenhænge gælder GDPR’s almindelige princip om opbevaringsbegrænsning (“så kort som nødvendigt”).
Fællesarealer i boligforeninger: roller, hjemmel og forventninger
I andels- og ejerforeninger (og almene boligorganisationer) er foreningen dataansvarlig for overvågningen. Det betyder, at bestyrelse/generalforsamling skal beslutte, hvorfor og hvor der overvåges, og at der foreligger et behandlingsgrundlag – typisk GDPR art. 6(1)(f) (legitim interesse) – med en dokumenteret interesseafvejning. Tv-overvågningsloven gælder derudover fuldt ud, herunder forbuddet mod at overvåge områder med almindelig færdsel uden særlig hjemmel.
Foreninger skal skilte tydeligt dér, hvor der er almindelig adgang (opgange, kældre, vaske-/fællesrum), og samtidig opfylde oplysningspligten: fortælle hvem der er dataansvarlig, formålet, kontaktinfo, slettefrister, rettigheder m.v. (ofte via skilt + uddybet privatlivstekst på opslagstavle/hjemmeside). Foreninger skal også håndtere indsigtsanmodninger (kopi af relevante optagelser inden for fristen) og sikre passende tekniske/organisatoriske foranstaltninger (adgangsstyring, logning, sletning, kryptering).
Optagelser af fællesarealer gemmes som udgangspunkt højest 30 dage, med mulige forlængelser ved konkret tvist/politisag. Derudover kan særlige situationer kræve politiets tilladelse til overvågning af områder med almindelig færdsel, ligesom visse overvågninger skal registreres i politiets POLCAM-register (mere herunder).
Skiltning, oplysningspligt og retten til indsigt – sådan hænger det sammen
Skiltning er synlig information før du går ind i et overvåget område. Tv-overvågningsloven kræver skiltning ved steder med almindelig adgang og arbejdspladser; GDPR kræver derudover oplysningspligt om de centrale forhold ved behandlingen (dataansvarlig, formål, kontakt, slettefrister, rettigheder m.v.). I praksis kombinerer man et piktogramskilt med kort tekst og henvisning til en længere privatlivstekst. For beboere og besøgende i en forening er det både juridisk nødvendigt og tillidsskabende.
Når GDPR gælder, har registrerede ret til indsigt (GDPR art. 15): de kan anmode om kopi af optagelser, hvor de selv optræder. Det kræver identifikation og, hvis andre personer optræder i samme klip, sløring af disse – eller en konkret undtagelse, hvis sløring ikke er mulig og udlevering vil krænke andres rettigheder. Datatilsynet beskriver fremgangsmåden og de relevante undtagelser i sine vejledninger til foreninger og virksomheder.
Sletning, deling og “virale” klip: her går grænsen
Selv lovligt optagede video-/lydoptagelser kan ikke deles frit. Efter tv-overvågningsloven må offentliggørelse/videregivelse kun ske efter ganske snævre regler – typisk til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed eller hvis der foreligger lovhjemmel/samtykke. At uploade “tyv fanget på kamera” til sociale medier er derfor som udgangspunkt ulovligt. Overtrædelse kan sanktioneres med bøde – i visse tilfælde fængsel – og Datatilsynet fører tilsyn med behandlingen efter §4 c/d.
Slettefristen på 30 dage gælder som udgangspunkt for optagelser med kriminalitetsforebyggende formål. Skal du gemme længere pga. konkret tvist eller anmeldt forhold, skal den berørte part underrettes inden for de 30 dage, og du må kun gemme det relevante materiale – ikke alt.
Lydoptagelse og dørklokker med mikrofon: ekstra hensyn
Tv-overvågningsloven regulerer ikke i sig selv aflytning, men dens regler om sletning/videregivelse gælder også for lyd. Dertil kommer straffelovens værn om privatlivet. I praksis skal foreninger (og virksomheder) være særligt varsomme med mikrofoner i opgange, elevatorer og lignende: lyd er mere indgribende end billede, og proportionalitet/”nødvendighed” skal være skarpt begrundet. For private boliger er anbefalingen enkel: deaktivér lyd, medmindre der foreligger en meget klar begrundelse – og sørg altid for, at persondatareglerne efterleves, hvis lyd faktisk behandles. (datatilsynet.dk)
Offentlig vej, fortov – og POLCAM: hvornår kræves tilladelser og registrering?
Privatpersoner og organisationer må som udgangspunkt ikke overvåge gade, vej, plads eller andre områder med almindelig færdsel. Almene boligorganisationer og ejere af visse idrætsanlæg kan efter omstændighederne få politiets tilladelse til at overvåge afgrænsede områder, når det er væsentligt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Overvågning af områder med almindelig færdsel skal desuden registreres i politiets POLCAM-register. Det gælder både private og offentlige, der lovligt overvåger disse områder. For en almindelig husejer er konklusionen enkel: Undgå at filme ud på offentlig vej – og justér vinklen/privatlivszonerne, hvis det alligevel sker.
Indsigtsfrist, databehandleraftale og DPIA
Indsigtsfrist: Hvis en person beder om indsigt i videooptagelser, hvor vedkommende optræder, skal du som dataansvarlig som udgangspunkt svare inden for 1 måned. I særlige tilfælde kan fristen forlænges til op til 3 måneder, men den registrerede skal altid have besked om forlængelsen og årsagen.
Databehandleraftale og cloud-løsninger: Bruger du en cloud-tjeneste eller ekstern leverandør til opbevaring og håndtering af videooptagelser, skal der indgås en databehandleraftale. Det gælder typisk ved fælles løsninger i boligforeninger eller ved brug af leverandør-hostede NVR/cloud-systemer. Husk også at være opmærksom på, om data overføres til tredjelande uden for EU/EØS.
DPIA (konsekvensanalyse): I visse tilfælde kan det være nødvendigt at lave en Data Protection Impact Assessment (DPIA), f.eks. hvis der overvåges systematisk i stor skala eller på områder med mange mennesker. En DPIA hjælper med at vurdere risici og beskrive de foranstaltninger, der beskytter de registreredes rettigheder.
Tre konkrete scenarier – og hvad reglerne betyder i praksis
1) Villa på hjørnegrund. Indkørselsovervågning fanger let et hjørne af fortovet. Justér billedfeltet ned mod indkørslen og brug privatlivsmaske mod fortovet. Slet automatisk senest efter 30 dage.
2) Ejerforening med opgang og cykelkælder. Foreningen er dataansvarlig, anvender legitim interesse (art. 6(1)(f)) med dokumenteret afvejning, skilter ved indgange, leverer privatlivstekst og sletter efter 30 dage – med mulighed for forlængelse ved politisag. Indsigtsanmodninger håndteres med sløring.
3) Gårdrum med offentlig gennemgang. Hvis der faktisk er “almindelig færdsel”, er overvågning som udgangspunkt forbudt uden særlig hjemmel. Her bør foreningen afklare, om der kræves polititilladelse og POLCAM-registrering – eller om området kan afgrænses, så det ikke længere er offentligt tilgængeligt.
FAQ – oftere stillede spørgsmål (udvidet)
Gælder GDPR for mit private kamera der kun filmer min egen have?
Som udgangspunkt nej – ren privat/husholdningsbrug falder uden for GDPR. Men hvis kameraet også opfanger offentligt rum eller naboens grund, er du inden for GDPR, og så gælder bl.a. oplysningspligt, rettigheder og sikkerhedskrav. Ryneš-dommen er nøglepraksis. (eur-lex.europa.eu)
Må jeg filme fortovet ud for min indkørsel “bare lidt”?
Udgangspunktet er nej. Tv-overvågningsloven forbyder privates overvågning af områder med almindelig færdsel. Skær billedfeltet til eller brug privatlivszoner.
Hvad skal der stå på et skilt?
Et piktogram + tekst, der gør overvågningen tydelig, opfylder tv-overvågningsloven på steder med almindelig adgang/arbejdspladser. Når GDPR gælder, skal du samtidig give de oplysninger, som følger af oplysningspligten (fx dataansvarlig, formål, slettefrister, rettigheder). Det løses ofte med skilt + henvisning til en længere privatlivstekst.
Hvor længe må jeg gemme optagelser?
Som hovedregel højst 30 dage ved kriminalitetsforebyggende overvågning. Længere opbevaring kræver en konkret sag (politianmeldelse/tvist) – og kun de relevante klip må gemmes.
Må jeg lægge video af en mistænkt indbrudstyv på Facebook?
Som udgangspunkt nej. Videregivelse er snævert reguleret; du må dele med politiet i opklarende øjemed, men ikke offentliggøre optagelserne.
Hvordan håndterer vi indsigt i en boligforening?
Den registrerede kan få kopi af klip, hvor vedkommende fremgår, inden for GDPR’s frist. Andre personer i klippet sløres. Der findes undtagelser, men udgangspunktet er udlevering. Datatilsynet beskriver processen i sin vejledning.
Kameraer med mikrofon – er lyd tilladt?
Vær ekstra varsom. Tv-overvågningslovens slette-/videregivelsesregler gælder også for lyd, og lyd er mere indgribende. Foreninger skal have en stærk begrundelse; private bør normalt slå lyd fra. Straffeloven kan desuden være relevant.
Hvornår skal noget registreres i POLCAM?
Når private/offentlige lovligt overvåger områder med almindelig færdsel (gade, vej, plads), skal kameraerne registreres i politiets POLCAM-register. Almindelige husstande, der kun filmer egen grund, er ikke i målgruppen.
Hvad er et “behandlingsgrundlag” i en ejerforening?
Typisk legitim interesse efter GDPR art. 6(1)(f), kombineret med en dokumenteret interesseafvejning og efterlevelse af principperne (dataminimering, opbevaringsbegrænsning osv.). Datatilsynet uddyber dette i vejledningen til boligorganisationer.
Kan politiet kræve, at vi overvåger?
Ja, politiet kan i særlige tilfælde pålægge offentlige myndigheder at overvåge visse områder (ikke målrettet private husstande).
Tryghed og lovlydighed kan godt følges ad
For boligejere handler lovlig overvågning grundlæggende om respekt for skellet: Hold kameraet på din egen matrikel – og justér, hvis billedfeltet rammer offentlig vej eller naboens areal. For boligforeninger handler det om ordentlig forankring: beslutning, legitimt formål, tydelig information, korte slettefrister og sikker håndtering af indsigter. Følger du disse linjer, står du stærkt – både i hverdagen og hvis uønskede episoder skal håndteres.
Autoritative kilder (udvalg)
- Datatilsynet – Optagelser og overvågning (overblik, skiltning, sletning m.v.). (datatilsynet.dk)
- Lov om tv-overvågning (LBK nr. 182 af 24/02/2023) – bl.a. §3 (skiltning), §4 c (videregivelse, 30-dages sletning), §2 e (POLCAM). (Retsinformation)
- Datatilsynet – Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer (dec. 2023) – behandlingsgrundlag (art. 6(1)(f)), skiltning/oplysningspligt, indsigt, slettefrister. (datatilsynet.dk)
- GDPR (forordning 2016/679) – bl.a. art. 6(1)(f) (legitim interesse) og oplysningspligt. (eur-lex.europa.eu)
- EU-Domstolen, C-212/13, Ryneš – husholdningsundtagelsen rækker ikke til optagelse af offentlig sti/vej. (eur-lex.europa.eu)
Teknisk indretning hjælper dig med at overholde reglerne i praksis. Se fx IP-kameraer med privatlivszoner og automatisk sletning, samt tydelig skiltning til opgange og indkørsler.
Indholdet er generel information og ikke juridisk rådgivning. Tjek altid de originale kilder – og søg konkret rådgivning ved tvivl.
