Dag-til-dag levering af lagervarer
14 dages fortrydelsesret**
Gratis fragt over 500 DKK*

British American Innovations

Produkterne fra British American Innovations er først og fremmest digitale lydoptagere i god kvalitet. Optagerne er enten i såkaldt "Black box" design, som ikke har påtrykt skrift eller logo, eller de er indbygget i almindelige hverdagsting - fx en powerbank eller en USB-stick.

Lydoptagerne fra British American Innovations fås med to optagetilstande: 1. Kontinuerlig optagelse, hvor optageren optager hele tiden uanset om der er lyder eller stilhed og fortsætter indtil den bliver slukket eller indtil der ikke er mere strøm på batteriet. 2. Lydaktiveret optagelse, hvor optageren kun går i gang med at optage, når lydniveauet i omgivelserne overstiger en grænseværdi. Når der igen bliver stilhed, stopper optagelsen igen og optageren er tilbage i stand-by tilstand indtil næste lydregistrering. 

Forskellen på de forskellige lydoptagere er bl.a. størrelsen på det indbyggede, opladelige batteri. På de mindste udgaver er der indbygget et fysisk lille batteri, der pga. størrelsen har ern begrænset kapacitet i forhold til de større batterier. Den mindst lydoptager har kapacitet til ca. 18 timers optagelse inden batteriet er afladet og skal lades igen. Den største af lydoptagerne har en væsentlig større kapacitet, som giver en meget længere driftstid. Den kan holde strøm i op til 14 dages uafbrudt optagelse, når den står i tilstanden, der optager kontinuerligt. Hvis denne lydoptager i stedet sættes i lydaktiveret tilstand, vil den kunne være stand-by i næsten 5 måneder, mens den afventer at der kommer lyde, der er høje nok til at at optagelse skal begynde. Den reelle driftstid i denne tilstand er dog kortere, hvis der i løbet af perioden optages pga. lydaktivering. Når selve optagelsen går i gang, vil strømforbruget være ca. 10 gange højere end i stand-by tilstand.