Dag-til-dag levering af lagervarer
14 dages fortrydelsesret**
Gratis fragt over 500 DKK*

USB-lydoptager med lydaktivering, 25 dages standby

Varenr.: af9

799,00DKK

Ikke på lager - Ukendt leveringstid.

Effektiv og kompakt lydaktiveret USB-stick, som også fungerer som en almindelig USB-memorystick. Den har en indbygget mikrofon, der optager lyd på den interne hukommelse.

Få besked når varen kommer på lager

Dag-til-dag levering af lagervarer
14 dages fortrydelsesret**
Gratis fragt over 500 DKK*

Hop til sektion

Beskrivelse

Du kan enten optage kontinuerligt i 24 timer eller bruge lydaktivering, som giver op til 25 dages standbytid.

I lydaktiveret tilstand er optageren kun aktiv, når der er lyde på over 60 dB i nærheden. Når der ikke har været lyde i 1 minut, standses optagelsen, den gemmes, og apparatet går tilbage til standby, indtil der kommer lyde igen.

Velegnet som diktafon og til optagelse af møder, foredrag og forelæsninger – og samtidig en helt almindelig USB-memorystick til dine filer.

Det er muligt at have permanent tilslutning til en lader eller computer via USB, så batterikapaciteten ikke sætter grænsen. Så er det udelukkende lagerkapaciteten, der bestemmer optagetiden. Med 8 GB hukommelse er der plads til ca. 250 timers optagelse (ved permanent strømtilslutning).

Den meget kompakte størrelse gør, at den fylder mindre end en nøgle i lommen og er nem at have med fra møde til møde.

Optageren har hverken lamper, der lyser og blinker, eller lyde under drift. Det betyder, at den ikke forstyrrer eller distraherer under et møde eller en forelæsning.

Mikrofonen sidder bag et lille hul på oversiden af apparatet. I den ene ende sidder afbryderknappen, som kan stå i 3 stillinger: slukket, kontinuerlig optagelse eller lydaktiveret optagelse.

Utrolig nem at bruge. Oplades via USB (computer eller USB-lader) i ca. 2 timer, tændes med afbryderknappen – og optageren er i gang.

For at høre optagelserne sætter du USB-sticken i en computer (Windows, Mac eller Linux) og afspiller lydfilerne (MP3) i et almindeligt lydprogram.

Når du har hørt optagelserne eller overført dem til din computer, kan du slette dem fra USB-sticken og oplade den – så er den klar til nye optagelser.

Specifikationer:

- Lydformat: MP3 / 64 Kbps
- Optagelseskapacitet: 250 timer
- Hukommelse: indbygget 8 GB
- Batteri-driftstid: 24 timer
- Standby driftstid: 25 dage
- Batteritype: indbygget, opladeligt batteri: Lithium 3,7v 180 mAh
- Lydniveau ved lydaktivering: 60 dB
- Vægt: 14,7 g
- Mål: 68 x 21 x 11 mm
- Driftsmiljø: 0-40°C, fugtighed 20-80%
- Dato og tidsangivelser på optagelser
- Farve: Sort (kan ikke leveres i andre farver)
- Maksimalt antal optagelser: 999 pr. gang
- Virker med: Windows XP, Vista, 7, 8, 10, Mac og Linux
- Opladetid: ca. 2 timer
- Automatisk lydniveauindstilling (ALC)
- Rækkevidde: Optager samtaler i 5-10 meters afstand i god lydkvalitet.

Anmeldelser

Citater fra kunder, der har købt denne vare:

"God service, ikke noget at sætte en finger på."

"Mit telefonopkald til specialkamera blev besvaret med det samme, skulle slet ikke vente i kø. Mine varer blev leveret dagen efter. Jeg fik præcist hvad jeg bestilte. Der var udarbejdet danske brugermanualer til mine varer, så det var rigtigt godt. Beskeder om leveringen fungerede også helt fint. Jeg vil handle igen hos specialkamera."

"Lynhurtig service - havde det bestilte dagen efter. Helt perfekt. Og produktet tiptop."

"Super god service og de ved hvad de snakker om"

Lovlig anvendelse – det har du ansvar for

Der er stor forskel på at optage en samtale, du selv er med i, og at optage andres samtaler:

  • Dine egne samtaler. Du må optage et møde, en forhandling eller en telefonsamtale, du selv deltager i. Det er god skik at sige det til de øvrige deltagere.
  • Andres samtaler. Efter straffelovens § 263 er det strafbart uberettiget at aflytte eller optage udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
  • Efterlad ikke optageren. Du må ikke lade en optager køre i et lokale eller en bil, du selv forlader – heller ikke i dit eget hjem, og heller ikke over for en ægtefælle eller samlever.

Er du utryg ved en person i dine nære relationer, kan du ringe til Lev Uden Vold på 1888 – døgnåbent, gratis og anonymt. Se hvor du kan få hjælp.

Dit ansvar som køber. Du er selv ansvarlig for, at udstyret anvendes inden for lovens rammer. Vi sælger udstyr til lovlige formål – sikring af egen bolig og egen virksomhed, dokumentation af egne samtaler, naturobservation og tyverisikring af egne ejendele. Vi sælger ikke udstyr til skjult overvågning af andre mennesker, og vi rådgiver ikke om det. Er du i tvivl om din konkrete situation, er du velkommen til at kontakte os, inden du køber.

Læs hele guiden til lovlig brug af overvågningsudstyr →

Specifikationer

Optagetid lyd (timer) 24
Standby tid (timer) 600
Lydaktiveret Ja
Lydoptager Ja
GSM funktion (SIM-kort) Nej