Dag-til-dag levering af lagervarer
14 dages fortrydelsesret**
Gratis fragt over 500 DKK*

4 regler for videoovervågning i hjemmet

Inden du monterer TV-overvågning i hjemmet, vil det være fornuftigt at sætte sig grundigt ind i den gældende lovgivning og reglerne for videoovervågning. Der er især 4 vigtige regler om, hvad du må filme og opbevare optagelser af, som du skal kende til. 

Køb overvågningskamera

1. Overvågning må kun ske på egen grund

Ønsker du at sætte kamera og videoovervågning op i og omkring din villa, din lejlighed, dit sommerhus eller lignende, gælder der en række regler for dig som privatperson.

  • Udendørs videoovervågning: På privat grund er udendørs kameraovervågning tilladt, så længe det sker på egen matrikel. Det vil altså sige, at dit kamera ikke må stå og filme ind i naboens have. Overvågningskameraet må heller ikke filme offentlige områder som måtte støde op til din grund, fx fortovet og vejen udenfor. Med andre ord, sørg for at kameraet kun filmer på din egen grund.
  • Indendørs videoovervågning: Du kan frit sætte overvågningskameraer op inde i din egen bolig, men de må kun filme inde i hjemmet. Vær derfor opmærksom på, om kameraet filmer naboens grund eller fortovet gennem et vindue. Det må man ikke.

2. Det er ikke lovligt at dele optagelser offentligt

Det er ikke lovligt at dele dine overvågningsoptagelser offentligt. Heller ikke selvom du har været uheldig og har haft indbrud, og i øvrigt har overholdt reglerne om at filme på egen matrikel.

3. Optagelser må højst opbevares i 30 dage

Det er tilladt at opbevare videooptagelse og fotooptagelse fra overvågningen i op til 30 dage. Herefter skal optagelserne slettes, med mindre du har en særskilt tilladelse til at gemme i længere tid.

Nogle overvågningskameraer kan være sat op til at slette optagelser inden for 30 dage. Men det er dit ansvar at sikre, at det er tilfældet.

4. Husk skiltning hvis du har rengøringshjælp

Har du faste aftaler med rengøringshjælp, barnepige eller lignende, skal du skilte med videoovervågningen.

Du skal altså gøre opmærksom på, at du foretager videoovervågning af dit hjem, fx ved at sætte et skilt op, som indikerer dette.

Læs også: Hvilket overvågningskamera skal jeg vælge?

Godt at vide: Særlige regler for videoovervågning af boligforeninger og private boligselskaber

Bor du i en boligforening eller et privat boligselskab gælder der særlige regler for videoovervågning. På områder udenfor din lejlighed kan det nemlig være svært at skelne mellem, hvornår noget er privat grund eller offentligt område. 

I boligforeninger bor typisk mange mennesker, så overvågningen berører også mange beboere og gæster. 

Særligt for boligforeninger gælder:

  • Videoovervågning skal være vedtaget med bred tilslutning fra beboerne
  • Der skal foreligge en væsentlig årsag til at opsætte videoovervågning (hærværk, indbrud eller lignende)
  • Videoovervågningen skal ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven
  • Der skal søges om tilladelse hos politiet til tv-overvågning