Dag-til-dag levering af lagervarer
14 dages fortrydelsesret**
Gratis fragt over 500 DKK*

B&S BG410-M 4G vildtkamera 37 MP med app, e-mail og MMS

1.699,00DKK

Fjernlager Leveringstid: 4-5 hverdage

Kompakt 4G vildtkamera, der sender billeder til Molnus-appen, e-mail eller MMS. Usynligt 940 nm IR-lys, 0,7 sek. reaktionstid og drift på to 18650-batterier eller solpanel.

Dag-til-dag levering af lagervarer
14 dages fortrydelsesret**
Gratis fragt over 500 DKK*

Hop til sektion

Beskrivelse

B&S BG410-M er et kompakt 4G vildtkamera fra det tyske firma Berger & Schröter.

Kameraet sender billeder over mobilnettet, så du kan se dem på mobilen eller computeren uden at tage ud og hente SD-kortet. Det er efterfølgeren til den populære BG310-M og har samme kompakte hus på kun 115 x 81 x 45 mm.

Billeder til app, e-mail eller MMS

Med et SIM-kort i kameraet kan du vælge, hvordan optagelserne skal sendes:

  • Molnus-cloud (standardindstilling): Billeder og video uploades til Molnus, hvor du ser dem i en app på iPhone/Android eller i en browser.
  • E-mail via mobildata (GPRS/SMTP): Billederne sendes som e-mail via en mailserver, du selv angiver, fx Gmail.
  • MMS til mobilen eller e-mail via MMS. Video kan ikke sendes som MMS.

Kameraet kan sende med det samme ved hver optagelse eller én gang i døgnet med en opsummering og det seneste billede. Du kan også fjernstyre kameraet med SMS-kommandoer, fx for at hente et billede her og nu. Under opsætning finder kameraet selv mobiloperatørens indstillinger. MMS og e-mail kan også konfigureres med producentens gratis program BMC Config til Windows.

Kameraet bruger 2G, 3G eller 4G efter behov – du kan også låse det til ét netværk. SIM-holderen er til standard SIM-kort, så et nano- eller micro-SIM kræver en adapter. SIM-kortet må ikke have PIN-kode. De fleste danske SIM-kort virker med kameraet - men hvis du skal brug MMS, er det ikke sikkert at Oyster og 3-mobil fungerer. Uden SIM-kort fungerer kameraet som et almindeligt vildtkamera, der gemmer på SD-kortet.

Usynligt IR-lys om natten

Om natten belyses motivet af to "sorte" LED'er med 940 nm bølgelængde. Lyset er usynligt for både dyr og mennesker, og natbillederne bliver i sort/hvid. Producenten angiver belysningsrækkevidden til ca. 25–30 meter. Kameraet har desuden en hvid LED, som du kan vælge i menuen, hvis du ønsker farvebilleder om natten – men så er lyset synligt.

Bevægelsessensor og optagelse

PIR-sensoren reagerer på bevægelse på op til ca. 30 meters afstand, og reaktionstiden er 0,7 sekunder. Sensorens vinkel er lidt smallere end kameraets synsfelt på 57°, så dyret som regel er godt inde i billedet, når kameraet udløses. Følsomheden kan indstilles til høj, normal eller lav.

  • 1–3 fotos pr. udløsning
  • Video på 5–60 sekunder med lyd
  • Kombitilstand med både foto og video
  • Time-lapse uafhængigt af bevægelse
  • Arbejdstid (start/stop-tid) og valg af ugedage
  • Overskrivning af de ældste optagelser, når SD-kortet er fuldt
  • Kamerabogstav A–Z, hvis du bruger flere kameraer
  • 4-cifret adgangskode
  • Dansk sprog i menuen

Om opløsningen

Kameraet har en 4 MP billedsensor. De 37 MP er interpoleret, dvs. at billedet skaleres op i kameraet, og det giver ikke flere reelle detaljer end sensoren kan levere. Det samme gælder videoen, som producenten angiver til 4K. Standardindstillingen er 4 MP for fotos og 1080P for video.

Strøm: 18650-batterier eller solpanel

Kameraet drives af to genopladelige lithium-batterier af typen 18650 (ikke inkluderet). Almindelige AA-batterier kan ikke bruges. Batterierne oplades i kameraet via USB med en 5 V / 2 A oplader – fx en almindelig mobiloplader – eller med et solpanel. Solpanel, batterier og USB-oplader kan tilkøbes under "Relaterede produkter". Med et solpanel kan kameraet hænge længe uden tilsyn, men om vinteren eller i skygge kan det være nødvendigt at oplade batterierne ind imellem.

Hvad skal du selv bruge?

  • Micro-SD kort (8–32 GB, class 10 anbefales) – kameraet har ingen intern hukommelse og virker ikke uden kort
  • 2 stk. 18650-batterier
  • SIM-kort med data (til Molnus og e-mail) eller MMS – kun hvis kameraet skal sende billeder

Med i pakken

  • BG410-M vildtkamera
  • Antenne (aftagelig)
  • Stofrem til montering på træ eller pæl
  • USB-ladekabel
  • Brugervejledning (dansk, tysk, engelsk, fransk og hollandsk)

Kameraet har desuden et 1/4" stativgevind i bagsiden.

Specifikationer

  • Billedsensor: 4 MP CMOS (fotos op til 37 MP interpoleret)
  • Objektiv: F/2,4, synsfelt 57°
  • Nattelys: 2 x 940 nm IR-LED (usynligt) + hvid LED
  • Sensorrækkevidde: ca. 30 m
  • Reaktionstid: 0,7 sek.
  • Skærm: 1,44" TFT (videoer kan ikke afspilles på kameraets skærm)
  • Hukommelse: micro-SD 8–32 GB
  • Netværk: 2G / 3G / 4G
  • Afsendelse: Molnus-cloud, e-mail (SMTP), MMS og e-mail via MMS
  • Strøm: 2 x 18650-batterier, opladning 5 V / 2 A via USB eller solpanel
  • Driftstemperatur: -20 til +60 °C
  • Luftfugtighed: 5–90 %
  • Vejrbestandigt hus (producenten oplyser ikke IP-klasse)
  • Mål: 115 x 81 x 45 mm (uden antenne)
  • Vægt: 174 g uden batterier
  • Godkendelser: CE, FCC, RoHS

Lovlig anvendelse – det har du ansvar for

Et vildtkamera er beregnet til at fotografere dyr. Det ændrer ikke på, at det er et kamera, og at reglerne gælder:

  • Placering. Sæt kameraet op på din egen jord, eller hvor du har lodsejerens tilladelse. Ret det mod terræn, foderplads eller vildtveksel – ikke mod vej, sti, indkørsel eller naboens grund.
  • Når der kommer mennesker forbi. Fanger kameraet jævnligt mennesker, fx på en markvej eller en trampesti, er der tale om tv-overvågning: du skal skilte (tv-overvågningslovens § 3), og optagelser af personer skal slettes, når de ikke længere tjener et formål – normalt senest efter 30 dage (§ 4 c).
  • Ikke til mennesker. Et vildtkamera må ikke bruges til at holde øje med naboer, gæster, ansatte eller familie.

Dit ansvar som køber. Du er selv ansvarlig for, at udstyret anvendes inden for lovens rammer. Vi sælger udstyr til lovlige formål – sikring af egen bolig og egen virksomhed, dokumentation af egne samtaler, naturobservation og tyverisikring af egne ejendele. Vi sælger ikke udstyr til skjult overvågning af andre mennesker, og vi rådgiver ikke om det. Er du i tvivl om din konkrete situation, er du velkommen til at kontakte os, inden du køber.

Læs hele guiden til lovlig brug af overvågningsudstyr →

Specifikationer

Fotoopløsning (MP) 37
Videoopløsning 4K
CMOS opløsning (MP) 4
Nattesyn rækkevidde (meter) 25
Sensor rækkevidde (meter) 30
Nattesyn usynligt Ja
MMS / e-mail funktion Ja
Reaktionstid (sek.) 0,7
Dansk sprog i menuer Ja
Lyd på video Ja (on)
Video maks. varighed (sek.) 60
Batterier antal 2 x 18650
SD-kort maks. str. (GB) 32
Loop -funktion Ja (on/off)
Multishot maks. antal 3
Skærmstørrelse (tommer) 1,44
Start/stop timer Ja (1 periode)
Synsfelt (grader) 57
TV-udgang 2 Nej
Data-udgang (USB) 2 Ja
Vandtæthed Vandtæt (Producenten oplyser ikke IP-klasse)
Min driftstemperatur (°C) -20
Maks. driftstemperatur (°C) 60
Dimensioner 115 x 81 x 45 mm
Vægt (gram) 174

Oplysninger om fabrikanten

Fabrikant Berger & Schröter
Adresse Am Hofe 9, 58640 Iserlohn, Germany
E-mail info@berger-schroeter.de
Hjemmeside b2b.berger-schroeter.de