Dag-til-dag levering af lagervarer
14 dages fortrydelsesret**
Gratis fragt over 500 DKK*

ADATA SD-kort og micro-SD kort

Adata er en stor producent af mange produkter relateret til digital hukommelse og lagring. De mest kendte produkter fra Adata omfatter RAM-moduler til computere, SD-kort og micro-SD kort til fx kameraer, USB-sticks til lagring af data og SSD-harddiske til både intern og ekstern tilslutning til computere. Vi har først og fremmest SD-kort og micro-SD kort fra Adata. 64 GB micro-SD kort fra Adata har vist sig at fungere glimrende med overvågningskameraer fra Reolink. Vi har mulighed for at skaffe et større udvalg af produkter. Mange af Adatas mest populære produkter er på lager hos vores leverandører og kan skaffes i løbet af få dage. Det betyder at SSD-harddiske og RAM-moduler kan skaffes efter ønske og SD-kort i ønskede størrelser kan også skaffes. Priserne på lagringsmedier til digitale data er meget forskellige, afhængig af efterspørgslen og produktionskapaciteten. Priserne på råvarer kan også variere meget - ligesom dollarkursen kan svinge i værdi. Disse faktorer betyder, at priserne på lagingsmedier fra fx Adata kan svinge fra dag til dag, fordi produktionen og dollarkurserne ikke altid er stabil.

Når du skal vælge et SD-kort eller er micro-SD kort, skal du naturligvis vælge et, der har en lagringskapacitet, der passer til dit kamera. Mange kameraer kan maksimalt håndtere 32 GB og kan slet ikke fungere med et medie, der har en højere kapacitet. Flere og flere kameraer får mulighed får at håndtere større SD-kort. Så fx Reolinks kameraer har alle som minimum mulighed for at du kan indsætte et micro-SD kort på 64 GB. Flere af kameraerne, der kommer på markedet i 2021 kan nu også håndtere maksimalt 256 GB. Andre mærker har mulighed for maksimalt 128 GB. Det gælder nogle af overvågningskameraerne fra Nedis.

Vildtkameraerne kan oftest kun håndtere 32 GB. Indtil videre findes kun få vildtkameraer, der kan håndtere SD-kort på maksimalt 256 GB. Men der er en udvikling i gang, som betyder at flere modeller kan håndtere de store lagringsmedier, som giver plads til mange flere fotos og videooptagelser. Det er isæt ved anvendese af videofunktionen, man kan have glæde af at bruge et SD-kort med stor kapacitet. Video er meget mere pladskrævende end fotos. De fleste kameraer giver mulighed for at optage i Full-HD video kvalitet og der kommer flere nye modeller, der understøtter 4 MP eller 8 MP opløsning. Inden længe bliver 12 MP normalt. Det vil stille større og større krav til stor lagringskapacitet. Så fremover vil størrelsen på SD-kort og micro-SD kort stige og prisen på de større kort vil fald i takt med at efterspørgslen stiger.

Det er ikke alene lagringskapaciteten, der er relevant. Du bør også se nærmere på, hvor høj overførselshastigheden kan være på kortet. Generelt bør du ikke vælge et kort, der ligger under Class 10. Men derudover kan der stadig være stor forskel på, hvor høj hastighed kortet kan operere med. Det er især væsentligt ved lagring af video i høj opløsning, at skrivehastigheden er høj, så kortet kan følge med til at modtage data uden flaskehalse.

Vi tilpasser løbende vores sortiment, så vi har SD-kort og micro-SD kort, der er velegnede til kameraerne, der er på markedet.