Indkøbskurv
0 vare(r) i kurven
I alt:0,00 DKK
Gå til kassen
Indtast søgeord
 
  • Gratis fragt over 500 DKK*
  • Max fragt 29 DKK*
  • 14 dages returret
  • Lagervarer sendes senest næste hverdag

Indbrud i bil

Ligesom det er tilfældet med indbrud i private hjem, så plages Danmark også i høj grad af indbrud i bilen. Indbrud i bilen er mest hyppigt herhjemme om vinteren og op til jul. Men der er også mange danskere, der bliver udsat for indbrud i bilen, når de er på ferie i udlandet. 
Her hos Specialkamera.dk har vi mange års erfaring med at hjælpe både privatpersoner og erhvervskunder med at forebygge og dokumentere eventuelle indbrud i bilen. Derfor giver vi jer her vores bedste tips til at undgå at tyven vælger lige netop din bil. 

1: Pas på hvor du parkerer din bil 

Det første du bør tænke over, hvis du ønsker at undgå indbrud i bilen, er at være opmærksom på, hvor du parkerer din bil. Som tommelfingerregel mindsker man risikoen for indbrud, hvis man vælger at parkere sin bil et sted, hvor der er lyst og hvor der er andre biler til stede. 
Dette kan være på en åben parkeringsplads fremfor i en mørk sidegade. Både lyset og de mange andre biler gør at risikoen for at tyven bliver opdaget stiger. 

2: Tøm din bil, når du forlader den

Det næste du kan gøre, er at sørge for at tømme din bil, når du forlader den. Her bør du særligt være opmærksom på at tage alt elektronisk udstyr med dig, da særligt dette er noget som tyvene gerne vil have fat i. Du kan også vælge at lægge dine ting ind i dit handskerum, så de i det mindste ikke er synlige udefra. Det tager ikke lang tid for en tyv at knuse en rude og stikke armen ind ad vinduet og stjæle dine ting. 

3: Placer solskærme på dine vinduer eller dæk din bil med en presenning 

Det tredje du kan overveje at gøre, er at sætte solskærme i dine vinduer. Dette er meget oplagt hvis du skal på sommerferie. Solskærmene gør det sværere at se ind i bilen og virker derfor som en god forebyggende instans mod indbrud. Du kan også vælge at lægge en presenning over din bil. 
Der findes mange slags presenninger til biler. Nogle dækker hele bilen imens nogle kun dækker forruden eller selve førerhuset. Hvis du genre vil forebygge indbrud kan du sagtens nøjes med at anskaffe dig en presenning der dækker førerhuset. En tyv vil ofte undlade at vælge en bil med en presenning fordi det vækker opsigt hvis man forsøger at fjerne den. 
Som en ekstra bonus så holder en presenning også din bil kold om sommeren. 

4: Installer et bilkamera i din bil 

En fjerde rigtig god løsning til at sikre indbrud i din bil, er at installere et bilkamera. Bilkameraet kan optage tyven både imens han går rundt om bilen og ikke mindst når han kommer ind i den. Kameraer har typisk den mest afskrækkende effekt på tyve, da mange tyve er serieforbrydere, og derfor bliver de ofte genkendt, hvis der er videomateriale. Et videokamera er også den bedste løsning, hvis der ér sket indbrud i din bil, da man vil kunne give et signalement af gerningsmanden, som politiet kan arbejde videre med. 
Dette er særligt relevant, hvis man ejer en virksomhed eller en større fløde af køretøjer, som man gerne vil passe godt på. Udover at hjælpe med at forebygge indbrud kan bilkameraer også hjælpe til at dokumentere trafikulykker, hvilket kan hjælpe dig til at bevise din uskyld. 
Hos Spcialkamera.dk har vi et stort udvalg af bilkameraer, der effektivt kan medvirke til at forebygge indbrud. 

5: Installer en bilalarm bil

En femte rigtig effektiv løsning du kan overveje at gøre brug af, er at installere en alarm i din bil. En bilalarm fungerer ligesom en klassisk tyverialarm og vil skabe en masse larm, hvis nogen forsøger at komme ind i din bil. Dog kan en dygtig indbrudstyv i mange tilfælde omgå bilalarmen. Derudover har en bilalarm ikke den store effekt, hvis en bil er parkeret langt væk fra andre mennesker eller biler. 
Bilalarmer har også den ulempe, at de kan blive aktiveret ved uheld, hvilket er relativt normalt, hvorfor det ikke nødvendigvis har den store effekt på de personer, der hører den. 

6: Placer låsebolte på din fælge

En sjette ting, du kan gøre, hvis du vil beskytte din bil mod tyveri, er at sætte lås bolte på dine fælge. I mange tilfælde går tyve benhårdt efter dyre fælge, hvilket selvfølgelig kan være meget frustrerende. Her er den bedste løsning dog at få sat låsbolte på din fælge. På den måde kan tyven ikke sådan lige rende med dine fælge. 

7: Tjek dine forsikringer 

En sidste ting som du altid bør gøre, hvis du ønsker at undgå indbrud, er at tjekke dine forsikringer. Der er altid vigtigt at man ved, hvordan og hvornår man er dækket ind. 

Få hjælp til at finde det rette kamera til din bil 

Hos Specialkamera har vi et stort udvalg af forskellige kameraer, som kan bruges til at dokumentere eventuelle indbrud i bilen. Du kan se nogle af vores mest populære modeller nedenfor. 
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvilket kamera, der passer bedst til din situation og ikke mindst din bil. Vi kan også rådgive dig omkring hvordan du bedste installerer kameraet i din bil, så vær ikke bange for at kontakte os. 
Vi vil altid gerne hjælpe dig! 
   

*) Gratis fragt kun ved valg af GLS Pakkeshop.

designskabelon af Bewise